Museum indrettet, klik HER

Ting- og arresthusets historie og arkitektur

Tinghuset er tegnet af Victor Nyebølle og blev opført i årene 1909-10, eftersom Fjerritslev er blevet et mere betydningsfuldt lokalt centrum, især i anledning af anlæggelsen af jernbanen fra Nørresundby. Den daværende dommer, Tyge Emil Bang erhvervede grundene i 1909 for at opføre en herredsfogedbolig og ting- og arresthuset og byggearbejdet gik hurtigt i gang.
Tingstedet flyttede fra Skerpingaard til Fjerritslev i april 1910. Dommeren flyttede ind i herredsfogedboligen lige før jul 1909, men der var tvist mellem ham og arkitekten Hother Paludan. Sagen ende med, at arkitekten blev frifundet i 1912 og samme år forlod herredsfogeden Tyge Emil Bang embedet. Herredsfogedboligen er nu i privat eje.

Nationalromantikken og Skønvirke

Ting- og arresthuset er en fremragende eksempel på nationalromantikkens eklektiske arkitektur. Den mest kendte bygning i samme stil fra perioden er Rådhuset i København, som er tegnet af Martin Nyrop og står som nationalromantikkens ikoniske bygning.
Tinghusets robuste silhuet minder om middelalderlige landsbykirker, som sammen med det røde tegl og de hvidmalede dannebrogsvinduer anses som noget rigtigt dansk. Samtidig blander nationalromantikken frit andre stilarter, såsom italiensk renæssance, som især kommer til udtryk i portens søjler.
Nationalromantikken overlapper med den danske version af Jugendstil, kaldt Skønvirke efter bevægelsens tidsskrift. Tendenserne i Skønvirke-bevægelsen, som brug af folkloristiske elementer, materialeægthed, vægtning af håndværk og funktionalitet går op i en højere enhed med nationalromantisk arkitektur.
I Tinghuset kommer også Skønvirke til udtryk i to pragtfulde lysekroner og i maleriet i krydshvælvet mod øst, som viser en hane, Han Herreds symbol. Hanen står foran den rejsende sol på en sløjfe, hvor der står Øster Vestre Han Herreder. Skriften er en (forenklet) version af Skønvirkes typiske typografi. Den forsvundne låge til kakkelovnen, som ses på et gammel fotografi, var også udsmykket med en hane og var et fin eksempel af Skønvirke-stilen.

Udsmykning og symboler i Tinghuset

Der findes flere dekorative udsmykninger i salen på væggene under de korte pilastre i samme stil og farver, som hanen. På den modsatte væg af den malede hane findes to mindre malerier af symboliserede blomster hhv. i hvælvingen over et vindue og i et blindt hvælv. Disse adskiller sig i stil og farve fra de andre udsmykninger.
Ud over hanen i salens krydshvælv findes flere symboler i og på bygningen. Svarende til den malede hanens sted ses på ydresiden af muren mod øst et par af haner lavet af mursten som mosaik. Det siges, at de to haner, der repræsenterer Øster og Vester Han Herreder, strider mod hinanden.
Man skal heller ikke overse den gennemgående Justitia ikonografi, som understreger husets funktion som domstol. Vi finder Justitias vægt på gulvet ved indgangen lagt i mosaik, hendes sværd er udskåret flere gange i træ ved siden af dørene i salen.  Hendes ansigt med bind foran øjnene maner på væggen mellem vinduerne på salens østre væg.
Salens udsøgte panelering er også bemærkelsesværdig, selvom en del af det gik tabt i løbet af moderniseringer i det sidste århundrede.

Senere tilføjelser og ændringer

I 1953 blev arresthuset nedlagt på grund af bl.a. pladsmangel til personalet. I den anledning blev den høje mur foran cellerne og bag ved gården nedbrudt, og samtidig blev der sat nye vinduer i cellerne. De oprindelige celler blev taget i brug som kontorer og venteværelse. En spændende detalje er, at man beholdt de originale fængselsdøre med den lille åbning for at overrække mad. Dørene kan stadigvæk ses flere steder i det oprindelige arresthus.
Centralvarmen blev indført i 1961 og senere tog man også højde for problemerne med den akustiske klang i salen. Ca. efter 1976 er der blevet tilføjet et akustisk loft og akustiske paneler, som også dækkede de malede udsmykninger.
Efter domstolen i Fjerritslev blev nedlagt ved retsreformen i januar 2007, mistede det 100 år gammel Tinghus sin funktion. Samme år blev bygningen fredet af Kulturarvsstyrelsen på grund af dens arkitekturhistoriske værdi, detaljerighed og udsøgte materialer.
I 2009 købte Jammerbugt Kommune ejendommen og i januar 2011 overtog Kulturforeningen Tinghuset husets drift med det formål, at bevare kulturskatten og gøre den tilgængelig for egnens borgere i form af etablering af et kulturcenter.

Litteratur:

Dommeren, der førte sag mod sin egen arkitekt. Fjerritslev tinghus og dommerkontor. In: P.Garde, C. Larsen, A. Højer Pedersen, B. Pedersen:Danmarks Tinghuse, Jurist og Økonomiforbundets Forlag, 2006, s. 151- 154
Fjerritslev Avis  under “Lokalt Nyt” i: 04/12/1908, Nr. 36, 10. Årgang; 30/04/1909, Nr. 5, 11. Årgang; 28/05/1909, Nr. 9, 11. Årgang; 03/09/1909, Nr. 23, 11. Årgang